Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Ofte stillede spørgsmål (Produkter):

Når du vælger støttestrømper eller kompressionsstrømper, er det vigtigt at tage højde for graden af kompression, da den har betydning for, hvordan strømpen virker og hvem den er egnet til.

Hos Alt I Støttestrømper finder du strømper i to kompressionsniveauer: Klasse 1 (mild kompression) og klasse 2 (stærkere kompression).

Kompressions klasse 1 (Mild):

Støttestrømper med kompressionsgrad 1, anvendes primært forebyggende. Det er velegnet til hverdagsbrug, graviditet, flyrejser, stillesiddende eller stående arbejde – eller hvis du ønsker at mindske hævede ben og forbedre blodcirkulationen. Mange sportsstrømper har også denne type kompression, da den støtter musklerne og fremmer restitution.

Kompressions klasse 2 (Stærk):

Kompressionsstrømper med kompressionsniveau 2 yder en kraftigere støtte og anvendes ofte ved mere udtalte problemer med blodcirkulationen, åreknuder eller efter operation. Her kan det være en fordel at rådføre sig med læge eller sygeplejerske. Klasse 2 kan dog også bruges af personer uden specifikke gener, som ønsker en mere effektiv kompression.

Obs: Vi fører ikke niveau 3, da det er en meget kraftig kompression, som kræver professionel vejledning og nøje opmåling.

Valget af støttestrømper afhænger af dine behov og din hverdag. Der findes forskellige modeller – f.eks. knæstrømper, lårstrømper og strømpebukser. Valget afhænger af, hvor du har behov for støtte.

Til hævede ankler og underben er knæstrømper ofte tilstrækkelige. Har du tendens til hævelse i hele benet eller behov for støtte omkring lårene, kan lårstrømper eller strømpebukser være det bedste valg.

Derudover kan du vælge mellem lukkede eller åbne tæer, samt forskellige materialer, alt efter hvad der føles mest behageligt.

Er du i tvivl, så vælg altid ud fra hvor støtten skal virke – og kontakt os gerne for personlig vejledning.

For at få den bedste effekt af dine støttestrømper er det vigtigt, at de passer korrekt. Du finder en størrelsestabel under hvert produkt – og den bør altid bruges som udgangspunkt, når du vælger størrelse.

Det vigtigste mål er omkredsen af din ankel, efterfulgt af omkredsen af din læg. Fodstørrelsen er mindre afgørende, da kompressionen primært er målrettet benet. Strømperne er designet med en gradueret kompression – det vil sige, at trykket er størst ved anklen og gradvist aftager op ad benet.

Tip: Mål dine ben om morgenen, hvor de er mindst hævede, for det mest præcise resultat.

Nogle modeller har ikke et måleskema. I de tilfælde vælger du størrelse udelukkende ud fra din skostørrelse.

Ligger du mellem to størrelser?

Vælg da den størrelse, der matcher dit ankelmål bedst. Det er helt normalt, hvis fodens pasform ikke er helt præcis – det mærkes ikke i brug. Er forskellen på din fod og strømpens fodstørrelse meget stor, kan du med fordel vælge en model med åben tå.

Særligt om strømpebukser

Her anbefales det at vælge den største størrelse, hvis du ligger mellem to, for at sikre tilstrækkelig længde og komfort.

Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefaler vi, at du vælger den størrelse, der ligger tættest på dit ankelmål. Ankelmålet er det vigtigste, da det er her, kompressionen skal være mest præcis for at opnå den rette effekt.

Det er helt normalt, at fodens pasform ikke matcher helt – den kan godt være en smule for stor eller for lille uden, at det påvirker komforten. Hvis der er stor forskel mellem din faktiske fodstørrelse og den fodstørrelse, der følger med din optimale strømpe, kan du med fordel vælge en model med åben tå.

Særligt ved strømpebukser

Her anbefaler vi, at du vælger den største størrelse, hvis du ligger mellem to. Det sikrer, at strømpebukserne er lange nok og ikke strammer unødigt over mave og hofter.

Støttestrømper og kompressionsstrømper vælges primært ud fra målene på din ankel og læg – og ikke ud fra fodstørrelsen. Det er derfor helt normalt, at strømpens foddel kan føles lidt for stor eller for lille, uden at det påvirker komforten i brug.

Hvis der er stor forskel mellem din faktiske fodstørrelse og fodstørrelsen på den strømpe, der passer til dine benmål, kan du med fordel vælge en model med åben tå. Det giver større fleksibilitet og sikrer stadig den ønskede kompression på benet.

Du bør vælge støttestrømper med bred læg, hvis dine ben har en større omkreds end standardmålene for støttestrømper – især omkring læg og ankel.

Støttestrømper med bred læg er designet til at give ekstra rummelighed uden at gå på kompromis med den medicinske kompression. De passer typisk til personer med en ankelomkreds på 25–30 cm og en lægomkreds på 34–46 cm (målt under knæet).

Der er flere situationer, hvor støttestrømper med bred læg er det rette valg:

  • Ved hævede ben eller væskeophobning (ødem): Når benene hæver i løbet af dagen, kan almindelige støttestrømper stramme og blive ubehagelige. Bred læg sikrer en bedre pasform og øget komfort.

  • Ved kraftig benbygning eller overvægt: Har du naturligt større lægge eller er du overvægtig, vil strømper med bred læg ofte give en mere korrekt og behagelig pasform.

  • Under graviditet: Mange oplever hævede ben i graviditeten, især i tredje trimester. Her kan støttestrømper med ekstra vidde give den nødvendige støtte uden at stramme.

  • Ved nedsat mobilitet: Den ekstra rummelighed gør strømperne lettere at tage på, hvilket er en fordel for ældre eller personer med begrænset bevægelighed.

  • Hvis almindelige støttestrømper strammer eller giver mærker: Det er et tydeligt tegn på, at strømperne er for smalle. Bred læg giver plads til at kompressionen fordeles korrekt og komfortabelt.

Vigtigt: Mål altid dine ben om morgenen, før benene hæver. Mål både ankel (på det smalleste sted over knysten) og læg (på det bredeste sted under knæet) og sammenlign med størrelsesguiden. Ligger dine mål uden for standardstørrelserne, er støttestrømper med bred læg det oplagte valg.

storrelsesguide bred laeg - stoettestroemper

Materialevalget har stor betydning for både komfort, funktion og anvendelse af dine støttestrømper. Nogle materialer er ekstra åndbare og svedtransporterende, mens andre egner sig bedst til varme omgivelser eller kolde vintermåneder. Herunder finder du en kort oversigt over de mest anvendte materialer i vores støttestrømper:

Bomuld

Et klassisk og slidstærkt materiale, der er både blødt og åndbart. Bomuld giver god komfort mod huden og holder godt til daglig brug. Det kan dog også give varme, og derfor egner bomuldsstrømper sig godt til hverdagsbrug – især i overgangsperioder og køligere vejr.

Bambus

Bambusfibre minder om bomuld, men føles endnu blødere og mere kølende mod huden. Materialet er naturligt antibakterielt, lugthæmmende og meget åndbart – hvilket gør det til et godt valg, hvis du ofte har varme eller let fugtige fødder. Overfladen fremstår en smule glattere og mere silkeagtig end bomuld.

Mikropolyester

Et syntetisk materiale, der bruges for at opnå stor fleksibilitet og en tæt pasform. Mikropolyester giver strømperne en blankere overflade og et mere elegant udtryk. Det er ofte anvendt i modeller med moderat til høj kompression.

Uld

Uld er både naturligt temperaturregulerende og ekstremt åndbart. Det holder dig varm, når det er koldt – og omvendt. Uld transporterer fugt væk fra huden og minimerer risikoen for lugt. Derfor er uldstrømper ideelle i kolde perioder, til udendørsaktiviteter eller hvis du generelt fryser om ben og fødder.

Støttestrømper kan som udgangspunkt bæres hele dagen – fra morgenstunden og frem til sengetid. Det anbefales, at strømperne tages på om morgenen, inden benene begynder at hæve og at de tages af igen om aftenen, når man går i seng.

Det er dog vigtigt at tage individuelle behov i betragtning. Personer med kredsløbsproblemer, hævede ben eller øget risiko for blodpropper (f.eks. ældre, gravide eller personer med stillesiddende arbejde) kan have gavn af daglig brug. I disse tilfælde anbefales det at følge lægens eller specialistes anvisninger.

Støttestrømper bør ikke bæres om natten, medmindre det er ordineret af en læge. Når man ligger ned, ændrer blodcirkulationen sig og behovet for kompression falder.

Ja, du kan sagtens bruge støttestrømper hver dag. Mange har gavn af daglig brug. Det gælder især, hvis man står eller sidder meget. Hvis man har tunge eller hævede ben eller hvis man er i en risikogruppe for blodpropper. Støttestrømper hjælper med at fremme blodcirkulationen og forebygger ubehag i benene ved regelmæssig brug. Det er dog vigtigt at vælge den rette kompressionsklasse og pasform. Ved særlige behov anbefales det at rådføre sig med en læge.

Det kan være lidt udfordrende i starten. Brug evt. et par gummihandsker eller en strømpepåtager. Rul strømpen ned til hælen, sæt foden i og rul op ad benet – uden at trække for hårdt.

Nej, det er ikke nødvendigt at bruge almindelige strømper sammen med støttestrømper. Støttestrømperne er designet til at sidde direkte mod huden, så de kan give den ønskede kompression og støtte.

Du kan dog vælge at tage en tynd almindelig strømpe udenpå støttestrømpen, f.eks. hvis du vil beskytte strømpen i sko eller støvler, eller hvis du ønsker et bestemt udseende. Det er vigtigt, at der ikke tages en strømpe på indenunder, da det kan forstyrre kompressionseffekten og give folder, som kan genere benet.

Det anbefales at starte med 2–3 par støttestrømper. På den måde kan du skifte mellem dem i løbet af ugen, så du altid har et rent og tørt par klar. Samtidig forlænger du levetiden på hver strømpe ved at give dem hvile mellem brug. Hvis du bruger støttestrømper dagligt, kan det være en fordel at have endnu flere par i rotation.

For at bevare støttestrømpernes kompression og holdbarhed er det vigtigt at vaske dem skånsomt.

Vask dem i hånden eller i maskine på skåneprogram ved maks. 40 grader. Brug et mildt vaskemiddel uden blegemiddel eller skyllemiddel, da det kan ødelægge elastikken i stoffet.

Undgå tørretumbler – lad strømperne lufttørre for at bevare pasformen og effekten.


Ofte stillede spørgsmål (Betaling):

Dette kan betyde, at varen er udsolgt eller måske udgået. Det kan også være en fejl på siden.

Derfor må du meget gerne kontakte os via nedenstående kontaktformular, så vi kan se på hvad årsagen er og eventuelt vejlede dig i forhold til at finde et alternativt produkt.

Hvis du har udfyldt dine faktureringsoplysninger, men ikke kan komme videre til betalingsmodulet, så gennemgå venligst denne tjekliste:

  1. Er alle obligatoriske felter udfyldt? Tjek, at du har indtastet alle oplysninger markeret som påkrævet, f.eks. navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
  2. Har du accepteret handelsvilkårene? Du skal sætte flueben ved “Bekræft handelsvilkår” for at kunne fortsætte til betaling.
  3. Har du klikket på “Godkend”? Når alle oplysninger er udfyldt korrekt og handelsvilkårene er accepteret, kan du gå videre ved at klikke på knappen “Godkend”.

Virker det stadig ikke? Prøv at opdatere siden eller skift browser. Du er også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice for hjælp.

Hvis du får en fejlmeddelelse, når du forsøger at gennemføre betalingen, kan det skyldes følgende:

  1. Er det rigtige kort valgt? Sørg for, at du har valgt den korttype (f.eks. Visa, Mastercard), der matcher dine oplysninger.
  2. Er kortoplysningerne tastet korrekt? Dobbelttjek, at kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre er indtastet uden fejl og i de rigtige felter.

Stadig problemer? Hvis fejlen fortsætter, er du meget velkommen til at kontakte os. Send gerne en mail med et skærmbillede af fejlen og en kort beskrivelse af, hvad du oplever – så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Det er nemt at bruge en rabatkode hos os – følg blot disse trin:

  1. Gå til din indkøbskurv: Når du har lagt dine varer i kurven, finder du feltet “Rabatkupon” under oversigten.
  2. Indtast din kode og klik “Indløs” – Skriv rabatkoden i feltet og tryk på knappen “Indløs”. Rabatten bliver derefter synlig i din indkøbskurv.

Vigtigt: Hvis rabatten ikke vises i kurven, betyder det, at koden ikke er gyldig eller ikke er blevet registreret korrekt. Tjek da, at du har indtastet den præcist som angivet – uden mellemrum eller slåfejl. Virker det fortsat ikke, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice for hjælp.


Ofte stillede spørgsmål (Login):

Nej, det er ikke nødvendigt at oprette en kundekonto for at gennemføre en ordre. Du kan sagtens handle som gæst og indtaste dine oplysninger ved kassen.

En kundekonto giver dig en række fordele, som gør din oplevelse mere enkel og overskuelig:

Hurtigere checkout: Dine oplysninger gemmes, så du slipper for at indtaste navn og adresse igen ved fremtidige køb.

Adgang til ordrehistorik: Du kan altid finde dine tidligere ordrer og se status på dine igangværende bestillinger.

Nem returnering og reklamation: Med en konto bliver det lettere at finde kvitteringer og oplysninger, hvis du skal returnere eller reklamere over en vare.

Du kan logge ind øverst til højre på siden. Her har du to muligheder:

  • Oprette dig som ny kunde, hvis du ikke allerede har en konto

  • Logge ind som eksisterende kunde med den adgangskode, du valgte, da du oprettede dig første gang.

Problemer med login? Sørg først for, at du har oprettet en konto som ny kunde. Dobbelttjek derefter, at du bruger den korrekte e-mail og adgangskode.

Hvis du stadig oplever problemer, kan du prøve at nulstille din adgangskode eller kontakte vores kundeservice for hjælp.

Du kan til enhver tid slette din bruger. Det eneste du skal gøre er at kontakte os på: shop@altistoettestroemper.dk, så hjælper vi dig hurtigt.

Obs: Det er vigtigt, at du skriver til os fra den e-mailadresse, som er registreret på din bruger, så vi kan bekræfte, at kontoen tilhører dig.


Ofte stillede spørgsmål (Returnering, Reklamation):

Du kan læse alt om vores bytte og retur regler på følgende side:

Returnering

Du kan læse alt om vores reklamations politik på følgende side:

Reklamation

Hvis du ønsker at ombytte en vare til en anden størrelse, dækker vi udgifterne til forsendelse af den nye vare. For at påbegynde ombytningen bedes du sende os en e-mail til shop@altistoettestroemper.dk – med dit ordrenummer, samt den ønskede (nye) størrelse.

Til gengæld skal du selv betale for returneringen af den oprindelige vare, medmindre varen er leveret med fejl eller der er sket en fejl fra vores side.

Vi anbefaler, at du sender varen retur med en forsendelsesmetode, hvor du kan følge pakken, så du har dokumentation for returneringen. Du er meget velkommen til at bestille en returlabel her.


Andre spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål, eller var svaret ovenfor ikke tilstrækkeligt, er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular. Vi bestræber os på at besvare henvendelser inden for 12 timer på hverdage.

Du kan også finde mere information her:

Om os Fragt og Levering Handelsbetingelser Privatlivspolitik